Contact

Book service

Follow us

test-layout Sales

TEKNIKER

VEDLIGEHOLDELSESTEKNIKER

ELLEPOT PAPER, ESBJERG

 

Hos Ellepot A/S søger vi en selvstændig og fagligt stærk vedligeholdelsestekniker til en nyoprettet stilling i vores produktion af Ellepot® Paper. Du får en central rolle i den daglige drift af vores produktionsanlæg og bliver samtidig en vigtig del af arbejdet med forbedringer, optimering og teknisk udvikling.

DINE OPGAVER
  • Systematisk vedligehold af produktionsudstyr.
  • Fejlfinding og fejlretning på pneumatiske, elektriske og mekaniske dele.
  • Udskiftning og justering af valser, lejer, vejeceller, sensorer m.m.
  • Reparation af produktionsudstyr ved driftsstop.
  • Produktionsoptimering i samarbejde med værkfører og operatører.
  • Koordinering af samarbejdet med eksterne servicepartnere.
  • Bidrage til udarbejdelse af teknisk dokumentation, instruktioner og vejledninger sammen med vores kvalitetsafdeling.

Stillingen er på fuld tid. Primære arbejdssted er vores produktion i Esbjerg. Arbejdstiden planlægges i tæt dialog med værkføreren, da vedligehold og reparationer ofte skal tilpasses produktionens drift og planlagte stop.

VI FORVENTER, AT DU
  • Har en teknisk uddannelse som industrimekaniker, automatiktekniker, elektriker, maskinmester eller en anden relevant mekanisk eller el-teknisk baggrund.
  • Har erfaring fra produktionsmiljøer.
  • Er serviceminded, kvalitetsbevidst og en stabil arbejdskraft.
  • Kan arbejde selvstændigt og trives med en høj grad af frihed under ansvar.
  • Er opsøgende, tager ansvar og kan holde hovedet koldt i pressede situationer.
  • Er indstillet på fleksible arbejdstider og på at planlægge vedligehold og reparationer i tæt samarbejde med værkføreren, så driften holdes bedst muligt kørende.
  • Er fleksibel og trives med en hverdag, hvor opgaverne kan skifte hurtigt, og hvor du også bidrager til praktiske løsninger uden for afdelingens normale arbejdsområde.
  • Har praktisk erfaring med svejsning og drejning eller lyst til at arbejde med det.
  • Kan begå dig på dansk og engelsk – og gerne tysk.

VI TILBYDER

Vi tilbyder gode kolleger, korte beslutningsveje og en arbejdsplads, hvor folk bliver længe. Du får en alsidig rolle i en moderne vækstvirksomhed, hvor du kan præge den daglige drift, bidrage til konkrete forbedringer og være med til at udvikle den tekniske standard i produktionen.

Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi behandler ansøgninger løbende og afslutter processen, når vi har fundet den rette kandidat.

REGNSKABSASSISTEN

ESBJERG

 

Regnskabsassistent med erfaring i Business Central & Document Capture

 

OM JOBBET

Vi søger en struktureret og serviceminded regnskabsassistent, der har erfaring med Business Central og Document Capture. Det er en stilling til dig, der gerne vil have mere end bare debet og kredit. Du kan lide at arbejde med tal og systemer, men sætter også pris på den menneskelige kontakt og på at være en del af den daglige drift i virksomheden.

Du får en alsidig hverdag, hvor kreditorbogholderi, månedsluk og økonomisystemer kombineres med reception og kontakt til kunder, leverandører og chauffører.

Du tilbydes

Et spændende og alsidigt job med dygtige kollegaer og en høj grad af frihed under ansvar Du får et team af specialister til at hjælpe dig i et uformelt og afslappet arbejdsmiljø, hvor du har rig mulighed for at sætte dit eget præg på jobbet. Vi tilbyder attraktive ansættelsesforhold, der matcher stillingens krav. Oven i det bidrager du aktivt til en grønnere verden ved at sikre en årlig produktion af mere end 10.000.000.000 miljøvenlige papirpotter.

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og CV her.

 

Lad os starte dialogen

Ser du et muligt match imellem dine ønsker og stillingens krav, så lad os starte dialogen. Du opfordres til at kontakte seniorkonsulent Carsten Pedersen, tlf. 40 713 213 eller cp@talenttrack.dk

IT-SUPPORTER & kommende Business Central-superbruger

 

ESBJERG

 

Vi søger en struktureret og nysgerrig IT supporter.

OM JOBBET

I rollen skal koordinatoren sørge for, at de digitale løsninger fungerer optimalt og understøtter forretningsprocesserne. Vedkommende samarbejder tæt med interne brugere og eksterne IT- og ERP-partnere og er ansvarlig for at koordinere projekter og sikre kontinuerlig drift og videreudvikling af systemerne. En stor del af arbejdet handler om at optimere Ellepot Live, virksomhedens IoT-platform, hvor konfiguration, dataintegration og løbende forbedringer er i fokus. Koordinatoren fungerer også som kontaktpunkt for daglig IT-support og sørger for, at brugerhenvendelser håndteres effektivt – uden selv at skulle udføre den tekniske fejlfinding.

ARBEJDSOPGAVER:

IT & digitale løsninger:

  • Konfiguration, opsætning og vedligeholdelse af IT-platforme
  • Strukturering og opdatering af stamdata samt brugeradministration for at sikre, at platformen fungerer optimalt
  • Bidrage til nye digitale initiativer og løbende tekniske forbedringer.

ERP & datakvalitet:

  • Koordinering af ERP-projekter, herunder forberedelse af opgraderingen til Business Central
  • Sikring af, at data fra hele organisationen registreres korrekt og understøtter forretningsprocesserne
  • Håndtering af lettere dataklargøringsopgaver, dog uden at stå for den primære indtastning.

Koordinering & support:

  • Være det primære kontaktpunkt for daglig IT-support og formidle brugerhenvendelser til den eksterne IT-partner
  • Skabe overblik og følge op på sager, så tekniske problemer bliver løst hurtigt
  • Formidling af sammenhængen mellem forretningsbehov og digitale systemer, så løsningerne giver mening i praksis.
DIN PROFIL

Du er en struktureret og ansvarsbevidst person med en naturlig nysgerrighed på teknologi og digital udvikling. Du har en god teknisk forståelse og erfaring med IT-support eller ERP-systemer – eventuelt fra en lignende rolle. Du er vant til at koordinere opgaver og trives i krydsfeltet mellem teknik og forretning. Det er en fordel, hvis du har erfaring med ERP-systemer, gerne Navision/Business Central, og har lyst til at arbejde med systemkonfiguration og IoT.

Du kommunikerer let og naturligt på både dansk og engelsk og bor i eller omkring Esbjerg – eller maks. en times kørsel herfra.

Er du klar til at blive en del af et ambitiøst team og arbejde med banebrydende digitale løsninger? Så er du den, vi søger!

Du bliver en integreret del af et globalt team, der arbejder tæt sammen såvel i planlægningsfasen som under udførelsen af arbejdet.

Jobbet kræver, at man bor eller er villig til at tage bopæl i Esbjerg eller maks. en times kørsel herfra.

DU TILBYDES

Et spændende og alsidigt job med dygtige kollegaer og en høj grad af frihed under ansvar og mulighed for internationale oplevelser. Du får et team af specialister til at hjælpe dig i et uformelt og afslappet arbejdsmiljø, hvor du har rig mulighed for at sætte dit eget præg på jobbet i denne nyoprettede stilling.

Vi søger blandt de bedste! Til gengæld tilbyder vi attraktive ansættelsesforhold, der matcher stillingens krav. Oven i det bidrager du aktivt til en grønnere verden ved at sikre en årlig produktion af mere end 10.000.000.000 miljøvenlige papirpotter.

ANSØGNING

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og CV HER.

ELLEPOT A/S

Our core business is to develop and manufacture customized Ellepot machines, specially developed papers, and propagation trays for the Ellepot system.  Ellepot has over 30 years of experience and expertise in the development and production of customized solutions for the horticulture worldwide.

With more than 98% of the production exported, Ellepot is today a strong player on the global market with customers and partners in more than 130 countries worldwide. With headquarters and production facilities in Denmark, Ellepot is also supplied by additional sales offices in China, Brazil, and Australia. In addition, we have an international partner network providing local support and know-how.